Hvor forsvandt vi hen? En rekonstruktion af hverdagen under Coronakrisen
Hvordan påvirker regeringens tiltag om at holde afstand dine daglige rutiner? Hvordan bevarer du kontakten til venner og familie? Hvilke tiltag er sværest at overholde? Og hvorfor?
Den 11. marts lukkede den danske regering skoler og universiteter ned og igangsatte en række andre initiativer, der tilsammen skulle sørge for, at vi holdt fysisk afstand til hinanden. Dermed ændrede mange danskeres hverdag sig markant fra den ene dag til den anden og rejste et vigtigt spørgsmål:
Hvordan har regeringens tiltag påvirket vores sociale relationer og familieliv, vores velvære og mentale sundhed?
Det kan du hjælpe os med at finde ud af!
(Brug Chrome, Firefox eller Safari som browser)
Alle deltagere vil blive bedt om at udfylde en slags dagbog, hvor du fortæller, hvad du har lavet dagen før. Det tager ca. 15-20 minutter at udfylde skemaet.
For at bekæmpe SARS-CoV-2 og COVID-19 har regeringer rundt omkring i verden implementeret drastiske politikker omkring overholdelse af social afstand ved fx at lukke skoler og universiteter, lukke nationale grænser eller sætte områder eller regioner i karantæne. Den epidemiologiske begrundelse for disse tiltag er, at de flader kurven ud, reducerer sandsynligheden for at overbelaste hospitalerne og derved forhindrer sundhedssystemet i at kollapse. Forskning har dog længe vist, at social kontakt påvirker mentalt og fysisk helbred.
Vi foretager ugentligt online spørgeskemaundersøgelser for at analysere politikkerne omkring social afstands indvirkning på hverdagsrutiner, mental sundhed og familieliv. Blandt spørgsmålene vi forsøger at besvare er følgende: Hvem følger anbefalingerne (eller kravene) om at blive hjemme og reducere antallet af sociale kontakter? Hvilke potentielt farlige rutiner vil folk have svært ved at afholde sig fra? Hvordan reorganiserer familier deres hverdagsrutiner, så der er plads til både børnepasning og arbejde? Hvordan tilpasser de sig arbejdsløshed og sygdom? For hvilke typer af par og familier leder indespærring og karantæne til konflikter og hvilke familier kan klare disse udfordringer eller endda bruge den ekstra tid til at forbedre deres forhold?
Hvad er konsekvenserne af social afstand for individuel modstandskraft og mental sundhed? Som pandemien fortsætter, hvem vil så fortsætte disse nye rutiner, og hvorfor vender andre tilbage til tidligere vaner? Svarene til disse og andre relaterede spørgsmål vil være afgørende for overvågningen af de potentielle utilsigtede konsekvenser og risici, som social afstand medfører og til målretning af politiske modforanstaltninger.
1. maj 2020: The Atlantic
I Have Seen the Future—And It’s Not the Life We Knew
9. maj 2020: BBC News
Europakorrespondent Jean Mackenzies twitterprofil
You can present the most important publications here. Include a link to full publication list if possible.
Undersøgelsen er et samarbejde mellem forskere fra Sociologisk Institut og Institut for Psykologi på Københavns Universitet og WZB Berlin Social Science Center.Name of collaborating institutions.
Forskere/gruppemedlemmer
Navn | Titel | Telefon | |
---|---|---|---|
Merlin Schaeffer | Professor, studieleder | +4535331692 | |
Seamus Anthony Power | Lektor - forfremmelsesprogrammet | +4535332576 | |
Thomas Morton | Institutleder, professor | +4535326356 |
Støttet af:
Hvor forsvandt vi hen? En rekonstruktion af hverdagen under Coronakrisen er finansieret af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet straksmidler, som blev uddelt mhp. at undersøge de samfundsmæssige aspekter af COVID-19.
Projekt: Hvor forsvandt vi hen? En rekonstruktion af hverdagen under Coronakrisen
Period: 2020
Kontakt
Merlin Schaeffer
Sociologisk Institut
Mail: mesc@soc.ku.dk
Telefon: 35 33 16 92
Følg studiet
Projektet har oprettet sin egen blog, der løbende bliver opdateret med aktuelle resultater fra undersøgelsen:
KU Corona Diary Blog (på engelsk)
Eksterne medlemmer:
Navn | Ansættelsessted |
---|---|
Dr. Jan Paul Heisig | Berlin Social Science Centre |